Teoriprøve
Forgår normalt hos:
Færdselsstyrelsen tlf. 72218899
Amager Strandvej 390
2770 Kastrup
Fra slutningen af marts måned 2024 ændrer teoriprøverne karakter og bliver digitale. Se færdselsstyrelsens lille video om prøven her.
Til teoriprøven medbringes:
- Ansøgning om kørekort med underskrift i manøvrebane, teori og kørsel. Husk at hente ansøgningsskemaet på køreskolen, hvis du ikke allerede har fået den tilbage.
- Køreskolens lektionsplan (med alle underskrifter, dog ikke for modul 21 og 22). Husk også dine egne underskrifter.
- Medbring Pas. (Evt. original dåbs-/navneattest og billedlegitimation).
- Medbring MitID, da du skal bruge dette for at logge på teoriprøven.
- Hvis du har et kørekort i forvejen, fx til MC eller knallert, skal kørekort også medbringes.
Du er selv medansvarlig for at holde dig orienteret om, hvornår du skal til prøve!
Vi forsøger at gøre, hvad vi kan for at informere om prøvedato, men hvis der går lang tid uden at du hører noget, så tjek venligst op på det, ved at ringe til køreskolen, bedst mandag og onsdag kl. 16-17.30.
Check venligst i god tid om alle underskrifter på alle papirer er ok. Ring straks til os hvis dette ikke er tilfældet.
Såfremt du ikke består din teoriprøve, skal du betale myndighederne for en ny prøve. Det kan du gøre her. Når det er betalt, kan vi bestille ny prøve. Du vil typisk få besked om ny prøve på SMS.